Vi har nok tænkt anderledes end samtiden

Historien om Ejendomsselskabet Olav de Linde og dets grundlægger

Køb bogen her

Om bogen

Siden 1970’erne har Olav de Linde arbejdet ud fra en klar filosofi: Byggeri skal have identitet, og det giver mening – arkitektonisk, æstetisk og bæredygtigt – at bevare og genanvende, når andre vil rive ned og bygge nyt.

I bogen viser jeg denne særlige tilgang, som gennem fem årtier har formet et af Danmarks mest karakterfulde ejendomsselskaber. Med eksklusiv adgang til både virksomheden og Olav de Linde selv har jeg fulgt hverdagen, projekterne og menneskene omkring selskabet i et halvt år. Bogen indeholder desuden interviews med medarbejdere, borgmestre, kunstnere, samarbejdspartnere og mange af de personer, der har krydset Olav de Lindes vej og bidraget til virksomhedens udvikling. Dertil kommer en lang række fotografier af de karakteristiske ejendomme.

Med Vi har nok tænkt anderledes end samtiden får offentligheden for første gang et samlet indblik i historien om en virksomhed og en grundlægger, der har udfordret de gængse måder at tænke byggeri på – og som fortsat påvirker udviklingen af dansk byarkitektur og byliv i Aarhus, Odense og København.

Bliv en endnu bedre underviser



Bliv en endnu bedre underviser – 155 øvelser, udfordringer og gode råd vender den eksisterende litteratur om pædagogik på hovedet. Her fylder konkrete øvelser og lærerige anekdoter og eksempler mest, og teorien mindst.

Igennem bogens kapitler kommer du igennem de udfordringer, en underviser møder i et semester med studerende. Kropssprog, PowerPoint, feedback, samarbejdet med kolleger og eksamen er nogle af de emner, bogen tager fat i på en saglig, udfordrende og uhøjtidelig måde. Og der er en række gode tips til, hvordan dine studerende lærer noget hver dag og har lyst til at komme igen næste gang, du underviser!

Bogen henvender sig til undervisere på ungdomsuddannelser, højskoler, videregående uddannelser, kursusholdere og andre, der har lyst til at udfordre sig selv i den sjove, svære og ofte uforudsigelige disciplin: undervisning.

Læs mere om bogen her

Vi sætter pris på det danske sprog

… er en bog til dig, der holder af ord. Som er med på, at sproget skal forandre, udvikle og forny sig, men ikke nødvendigvis hylder, at mayonnaise skal staves majonæse.

Bogens elleve kritiske kærlighedserklæringer er skrevet af en blandet flok. Nogle mere nørdede end andre, men fælles for alle er lysten til at give nogle sproglige overvejelser videre.

Bogen er desuden en hyldest til den årlige sprogprisen.dk, som har inspireret til bogen.

Skriv klart!

Bogen er ikke fyldt med mange, lange forklaringer – det er mere konkrete redskaber og eksempler. Korte afsnit, som du kan bruge – lige fra du sætter dig foran den tomme computerskærm, til du afleverer den færdige tekst. Hvad skal du overveje, før du skriver?
Hvordan opbygger du din tekst? Hvilke krav skal du sætte til de ord og sætninger, du bruger?

Praktisk, konkret og kontant.

Lær af forfatterne

Lær af forfatterne – Skriveråd til alle teksttyper kombinerer litteraturlæsning med skriveundervisning.

Hvert kapitel indeholder et skriveråd, et tekststykke fra en af dansk litteraturs bedste forfattere, en sproglig analyse og en kort introduktion til forfatterskabet. Desuden er der opgaver, som giver mulighed for at arbejde med skriverådet i egne tekster. 

Bogen giver et overblik over dansk litteraturhistorie, og du får værktøjer til at formulere dig varieret, aktivt, konkret, sammenhængende og troværdigt. På den måde kombinerer bogen at skrive og at læse god litteratur.

Forfatter

Hvorfor bøger?

Alt kan blive interessant, når man fordyber sig i det.

Baggrund i litteratur

Siden jeg var teenager har jeg noteret alle de bøger jeg har læst på siderne i en efterhånden slidt kinabog. På nuværende tidspunkter tæller den +2000 titler

Principper som forfatter

Jeg vægter, at teksten er så klar, at man kan forstå den første gang man læser den.